BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
På sygeplejerskeuddannelsen i Aabenraa søger vi en engageret underviser med en sygeplejefaglig baggrund. Vi leder efter en kandidat, der har solide kompetencer indenfor sygeplejefaget og gerne med erfaring fra primær sektor.
Du skal i din undervisning kunne inddrage den kliniske sygeplejepraksis du kommer fra og omsætte egen, og studerendes, praktiske erfaringer, til at skabe læring der bygger på handling, tænkning og oplevelse.
Dine arbejdsopgaver
Som adjunkt/lektor i sygeplejerskeuddannelsen vil du:
- Varetage tværgående undervisningsopgaver på den ordinære- og den net-baserede sygeplejerskeuddannelse samt eftervidereuddannelsen.
- Undervise og vejlede de studerende inden for relevante fagområder og i forbindelse med eksamener på sygeplejerskeuddannelsen og på efter- og videreuddannelsen.
- Deltage i uddannelsesplanlægning og udvikling af sygeplejerskeuddannelsen og eftervidereuddannelsen i samarbejde med kolleger.
Vi søger en kandidat, der
- er uddannet sygeplejerske med en bred vifte af kompetencer indenfor sygeplejefaget og gerne erfaring indenfor primær sektor, samt interesse indenfor de sundheds- og naturvidenskabelige fag.
- har en relevant master- eller kandidatuddannelse
- har lyst og interesse for undervisningsopgaver inden for forskellige fagområder på tværs af sygeplejerskeuddannelsen og i eftervidereuddannelses regi.
- har gode IT-kompetencer og flair for teknologi.
- kan arbejde selvstændigt, indgå i teamsamarbejde og bidrage til et godt kollegaskab
- er aktivt engageret og positiv i forhold til udviklingstiltag, løsning af nye opgaver og bidrager til at sikre sammenhæng i uddannelsen.
Du får et arbejdsmiljø, som er præget af en munter omgangstone, hvor vi har tillid til hinanden og hvor du i høj grad selv tilrettelægger din arbejdstid.
Herudover får du:
- en varieret arbejdsdag med vekslende arbejdsopgaver og -mængder.
- tæt kontakt til studerende og kolleger i et anerkendende fællesskab.
- faglig sparring i forhold til løsning af opgaver i organisationen.
- faglig kompetenceudvikling både som adjunkt og lektor.
Sygeplejerskeuddannelsen ved UC SYD er en del af institut for sundhed og er placeret i henholdsvis Esbjerg og Aabenraa. Instituttet består af ca. 90 meget engagerede medarbejdere fordelt på sundhedsfaglige professionsuddannelser og laborantuddannelsen.
På sygeplejerskeuddannelsen i Aabenraa er der ca. 400 sygeplejestuderende og 12 meget engagerede medarbejdere. Uddannelsen udbydes både som ordinær uddannelse, hvor undervisningen afvikles dels med fysisk fremmøde og dels som netbaseret uddannelse. Den net-baserede uddannelse er tilrettelagt som en kombination af fysisk fremmøde til seminarundervisning og virtuel undervisning.
Sådan søger du
- Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem senest den 17. september 2024 kl. 23.59
- Stillingen er en fast adjunkt-/lektorstilling på 37 timer ugentligt med tiltrædelse pr. 1. november 2024
- Samtaler forventes afholdt den 24. september 2024 om eftermiddagen
- Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte:
UC SYD ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset alder, køn, etnisk tilhørsforhold, religion, handicap eller seksuel orientering, til at søge ledige stillinger hos os.
Løn- og ansættelsesvilkår
Som underviser ved UC SYD vil du blive ansat som adjunkt eller lektor, og din ansættelse vil være omfattet af bekendtgørelse om stillingsstruktur ved blandt andet professionshøjskoler.
Ved ansættelse som adjunkt er der krav om, at du inden for fire år gennemgår en lektorkvalificering. I den forbindelse skal der afvikles en større del af undervisningsforpligtelsen inden for områderne videreuddannelse og forskning/udvikling. Direkte ansættelse som lektor kræver forudgående positiv lektorbedømmelse efter bekendtgørelse nr. 762 af 25. juni 2013 eller senere bekendtgørelse om lektorkvalificering.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aabenraa Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
UC Syddanmark, Aabenraa, Dronning Margrethes Vej - 13, 6200 Aabenraa
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6105463