Vi er i lykkelige omstændigheder og søger derfor en vaks vikar for lægesekretær til Afsnit for Børn og Unge i Aabenraa

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Nyt liv er på vej og i denne forbindelse kan vi tilbyde dig en enestående chance for at blive en del af vores dynamiske lægesekretærteam i pædiatrien. Vores arbejdsmiljø er teamorienteret og baseret på samarbejde og dialog.

Vi søger en uddannet lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til et begivenhedsbestemt barselsvikariat på 37 timer/uge (eller efter aftale) med tiltrædelse pr. 1. februar 2024.

Der er tale om ansættelse i blandet vagt fra mandag til fredag, da stillingen veksler mellem dag- og (ganske få) aftenvagter. Du vil få 3-4 faste aftenvagter fordelt over 8 uger (kl. 15.00-22.00). I de første aftenvagter vil du få følgeskab af en erfaren kollega mhp. oplæring. Ring gerne og få uddybet fordelene ved også at have aftenvagt, hvor du er i tæt samarbejde med sygeplejersker og læger.

Afsnit for Børn og Unge består af en akutmodtagelse, et døgnafsnit og et ambulatorium. Vi modtager børn og unge i alderen 0-18 år med blandede medicinske og kirurgiske sygdomme. Forældre er som oftest medindlagte. Afsnittet varetager diagnostik, behandling og pleje samt medvirker til forebyggelse af sygdomme og sundhedsfremme hos børn og unge i tæt samarbejde med deres forældre. TGK er fuldt implementeret i pædiatrien,

I sekretærgruppen arbejdes i rotation mellem funktioner i receptionen/Børn og Unge Akutmodtagelsen og sekretariatet/skrivestationen. Der er altid 2 sekretærer i receptionsfunktionen, og sekretærgruppens arbejdsdag starter altid med et morgenfordelingsmøde, hvor vi får et fælles overblik og får prioriteret dagens opgaver. Rettelse af fejllister uddelegeres mhp. læring og generel nedbringelse af fejl. Vi byder det velkommen, at du er nytænkende, og vi lytter meget gerne til nye idéer og tanker omkring optimering af patientforløb og arbejdsgange.

Arbejdsopgaverne er bl.a.:

  • Alsidige sekretæropgaver, som omfatter både sekretariats-, ambulatorie-, receptions- og akutfunktioner
  • Kontaktsekretær for 4-5 læger + socialrådgiver (koordinering og indkaldelse til netværksmøder
Vi søger en lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator, der

  • Kan lide børn, unge mennesker og deres familier
  • Vil engagere sig i den daglige drift
  • Er fleksibel og initiativrig
  • Påtager sig ansvar for at sikre det gode patientforløb
  • Kan bevare overblikket trods mange afbrydelser
  • Kan arbejde i teams, tværfagligt og selvstændigt
  • Er omstillingsparat
  • Er positivt indstillet og en solidarisk kollega
Vi efterspørger følgende kvalifikationer/kompetencer:

  • Godkendt lægesekretær- eller SAK-uddannelse
  • Højt fagligt niveau
  • Kan arbejde i EPJ
  • Gode samarbejdsevner
  • Har humor og gerne smil på læben
Vi tilbyder:

  • Erfarne, fleksible samt meget hjælpsomme arbejdskolleger med god omgangstone
  • Et spændende, udfordrende og afvekslende arbejde
  • En grundig oplæring
  • En arbejdsplads med faglighed og udvikling i højsædet
  • Rotation mellem sekretariat (egen plads) og reception samt varierende arbejdsopgaver
  • Indflydelse på arbejdstider
  • Faglig, dialogbaseret ledelse
Løn og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Danske Sundhedskoordinatorers Landsforening (SAL)/HK.

Ansøgningsfrist fredag, den 24. november 2023. Ansættelsessamtaler finder sted tirsdag, den 5. december i dagtiden.

Der gøres opmærksom på, at der indhentes referencer inden en evt. ansættelse, og at der ved ansættelse indhentes børneattest.

Send din ansøgning

Vi modtager udelukkende ansøgninger elektronisk. Benyt linket nedenfor.

Eventuelle spørgsmål til stillingen må meget gerne rettes til:

Ledende lægesekretær Betina Johannsen på tlf.nr. 7997 2462 eller e-mail Betina.Johannsen@rsyd.dk – eller hos lægesekretær Laila Villadsen Møller på tlf.nr. 7997 2458 eller per e-mail Laila.Villadsen.Moller@rsyd.dk



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Sygehus Sønderjylland Aabenraa, Kresten Philipsens Vej, 6200 Aabenraa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5940764

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet