Vil du undervise i varmtvandsbassin?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en underviser til forskellige hold i svømmehallen i Arena Aabenraa og i Rødekro.

Der er tale om træning i vand for voksne samt forskellige baby- og børnesvømningshold. Undervisningen foregår 4 dage om ugen (mandag, tirsdag, torsdag og fredag) og op til 20 timer. Stillingen kan deles på flere personer, så vi hører også gerne fra dig, hvis du kun kan tage nogle af timerne.

Du skal kunne bestå bassinprøven og må selvfølgelig meget gerne have erfaring med områet. Hvis du mangler erfaringen men har masser af lyst til at lære - og gerne har anden relevant erfaring - så kan du også være relevant for stillingen.

Hvis du har lyst til at blive en af os, så send os et kortfattet cv og fortæl os om din baggrund for at søge stillingen. Vi indkalder løbende til samtaler.

AOF Center Sydjylland dækker 12 syd- og sønderjyske kommuner, Bornholm og 9 kommuner i Storkøbenhavn. Lige nu søger vi særligt undervisere til undervisning fra ca. 1. september på Bornholm, i Varde, Sønderborg, Esbjerg og Billund kommune, men vi hører gerne fra dig, uanset hvor du bor.

Som underviser hos AOF udvikler du dit eget kursusmateriale, og du har på samme måde meget frie rammer i forhold til kursusindhold, -struktur og -længde. Dog sker planlægningen af kurset i dialog med vores leder af Folkeoplysningen, som du kan bruge til sparring efter behov.

Ansættelse sker efter reglerne i Folkeoplysningsloven, når der er deltagere nok på dit kursus. Aflønning sker ifølge Statens lønbekendtgørelse for Folkeoplysning. Timelønnen er pt. 300 kr. pr. lektion á 45 minutter. Hertil kommer 12,5 % feriepenge.

Vi ansætter vores undervisere fra sæson til sæson. Du kan derfor gøre meget for din jobsikkerhed ved selv at gøre en indsats for at sprede budskabet om dit kursus på sociale medier eller hvor det ellers giver mening. Vi hjælper gerne med materiale, men hvor vores markedsføring rammer bredt, så kan du ramme helt specifikt og dermed dybt i markedet. Derfor fungerer det især godt, hvis vi hjælper hinanden.

AOF Center Sydjylland driver aftenskole i Sydjylland, i Storkøbenhavn og på Bornholm. Vi er ca. 400 undervisere og et godt administrativt team.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

AOF Center Sydjylland, Hededammen, 6705 Esbjerg Ø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: aof@aofsydjylland.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5838368

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet