BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du se dig selv som leder af et døgndækket botilbud for socialt og psykiske udfordrede borgere? Vil du stå i spidsen for en afdeling, hvor samarbejde, faglighed og professionalisme er vigtig? Er du god til at tage styring samtidig med, du går aktivt i dialog og sørge for at alle får ejerskab? Hvis du kan sige ja, så er det måske dig, vi leder efter som vores nye afdelingsleder.
Om Center for Socialpsykiatri og Rusmiddel
I Center for Socialpsykiatri og Rusmiddel er missionen at skabe de bedste rammer for et døgntilbud, som er orienteret mod rehabilitering og Recovery. I arbejdet med denne mission, er det vigtigt for os, at borgeren er i centrum og at vi løfter opgaven i fællesskab. Vi er derfor på udkig efter en holdspiller.
CSR, som vi hedder i daglig tale, er et kommunalt tilbud under Aabenraa Kommune, der varetager opgaver i forhold til målgruppen psykisk sårbare og udsatte borgere med funktionsnedsættelse. Vores tilbud omfatter
- Pædagogisk vejledning
- Rusmiddelcenter
- Værestederne CSR
- Boenheden Stubbæk
- Botilbud Bjerggade
Vi er ca. 100 ansatte, 4 afdelingsledere og en centerleder. Vi har til huse på flere matrikler i Aabenraa og søger her en afdelingsleder til Botilbud Bjerggade, Bjerggade 4F, 6200 Aabenraa.
Om Botilbud Bjerggade
Botilbud Bjerggade er et døgndækket §107 botilbud målrettet 16-40 årige, som er socialt og psykisk udfordret. Vores beboere har typisk en kompleks baggrund inden de indskrives hos os og kan eksempelvis blive indskrevet direkte fra psykiatrisk afdeling eller komme fra Børne og Unge området. Indsatsen hos os varer typisk mellem 3-5 år, hvorefter borgeren udsluses til en mindre indgribende foranstaltning.
Ud over pladser til borgere fra Aabenraa Kommune sælger Botilbud Bjerggade også pladser til andre kommuner og kan indgå samarbejdsaftaler, som er mere omfattende end de almindeligt fastsatte takster.
Vi er 19 ansatte, som primært har en social eller sundhedsfaglig uddannelse. der ud over er der et fast antal vikarer tilknyttet. Da vi er et døgntilbud, er der fast 2 vågne nattevagter.
Skal vi sige noget om, hvordan det er at være ansat på Botilbud Bjerggade, har det selvfølgelig forskellige nuancer, men nogle af medarbejderne har udtalt
Vi arbejder aktivt med at skabe et positivt og motiverende arbejdsmiljø, hvor anerkendelse er en naturlig del af vores kultur, og hvor alle bidrag værdsættes.
Tina Holm Abrahamsen, Socialpædagog og AMR
Vi tror på medbestemmelse og medinddragelse, og derfor opfordrer vi vores medarbejdere og borgere til at aktivt at deltage i beslutningsprocesserne med henblik på at skabe meningsfulde forløb for vores borgere.
Britt B. Clemensen, Social-og sundhedsassistent og TR
Jeg er glad for min arbejdsplads. Bjerggades rammer danner grobund for et godt læringsmiljø, som fremmer min læring, udvikling og ikke mindst min trivsel. Der er et godt arbejdsmiljø med søde, hjælpsomme og yderst kompetente kollegaer.
Silke Rasmussen, Pædagogstuderende
Dine opgaver på kort og længere sigt
Første og vigtigste opgave er, at du lærer borgere og medarbejdere samt Botilbud Bjerggade at kende, og danner dig et overblik, således du kan varetage den daglige personaleledelse, den faglige ledelse og den daglige drift.
På kort sigt har vi en forventning om, at du har fokus på at
- arbejde med afdelingens dna i forhold til kollektivt ansvar og opgave
- vedligeholde arbejdet med afdelingens trivsel både i forhold til at vi fastholder vore gode medarbejdere og vores beboere oplever kontinuitet
- samarbejde med medarbejderen om håndtering af en målgruppe herunder krav om indsats og samarbejde på tværs
- arbejde med Institutionsaftalemålene gældende for afdelingen.
På den lange bane er forventningen især, at der er fokus på at udvikle
- fleksible boformer måske også uden for rammerne på Bjerggade
- velfærdsteknologiske løsninger for denne målgruppe
- botilbud til unge under 18 år
Dine faglige- og ledelsesmæssige kvalifikationer
Vi forventer, at du har
- en social eller sundhedsfaglig uddannet som fx pædagog, social og sundhedsassistent eller lignende
- ledelsesmæssig erfaring
- kendskab til processer og påvirkninger i arbejdet med psykisk sårbare borgere
- juridisk flair og solidt kendskab til lovgivningen på socialområdet
- styr på de forventninger som det sociale og patientrettede tilsyn har til botilbudsområdet
- en diplom i ledelse eller vil påbegynde en.
Vi er på udkig efter en leder, der er
- innovativ, ser muligheder frem for begrænsninger og tager initiativ. Du laver koncepter, afprøver løbende og er vedholdende i forhold til at skabe resultater
- ansvarlig, tager ejerskab og commitment alvorligt. Du sørger for, at opgaverne afsluttes, leverer til tiden og i rette kvalitet
- teamdrivende, søger aktivt dialogen og er tillidsvækkende. Du sørger for ejerskab, når du sætter retning og tager styring i processerne
- styrende, viser retning og tager stilling. Du er ikke bange for konfrontationer, tør udfordre samtidig med du fremstår stabil, vedholden og sikker i dine meninger
- realistisk og stiller skarpt på, hvad der kan lade sig gøre inden for rammer og ressourcer. Du stiller spørgsmål, forholder dig til svagheder, risici, og hvad der kan lade sig gøre i virkeligheden
- retfærdig med styrende kerneværdier og høj integritet. Du er oprigtig og arbejder med åbenlyse agendaer.
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og relevante bilag via linket senest den 24. januar 2024.
Første samtalerunde bliver gennemført den 29. januar 2024 og anden samtalerunde den 26. februar 2024. Der vil før anden samtale blive udarbejdet en personprofil ved en ledelseskonsulent.
Forventet tiltrædelse den 1. april 2024.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på kontraktvilkår ud fra gældende overenskomst.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet straffeattest, og at ansættelse er betinget af, at denne er tilfredsstillende.
Yderligere oplysninger
Interesserede ansøgere er velkomne til at kontakte centerleder Henning Iversen på tlf. 28994025 med spørgsmål om stillingen og forventningerne til den kommende afdelingsleder. Du er også velkommen til at kontakte Britt B. Clemensen på tlf. nr. 21317572, hvis du har spørgsmål til Botilbud Bjerggade.
Vi kan ellers anbefale at du besøger vores hjemmeside csr-aabenraa.dk
I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=10ba1085)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aabenraa Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aabenraa Kommune, Bjerggade, 6200 Aabenraa
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5971593