Hos Botex handler det ikke kun om gardiner, markiser og boligtekstiler. Butikken har også et bredt udvalg af gulvløsninger, hvor kunderne kan få hjælp fra første idé til færdig montering derhjemme. Uanset om drømmen er et klassisk trægulv, sildebensgulv, tæppe eller vinyl til badeværelset, står Søren og Lasse klar med rådgivning, opmåling og et tilbud, der passer til både hjemmet og behovet.
Når der skal vælges nyt gulv, kan det være svært at vurdere både materialer, mål og muligheder på egen hånd. Derfor tilbyder Botex at køre gratis ud til kunderne, måle op og udarbejde et tilbud. Derefter bestilles varerne hjem, og butikkens egen montør sørger for montering.
“Det betyder meget for os, at kunderne føler sig trygge hele vejen. Vi kommer gerne ud, kigger på rummet, måler op og hjælper med at finde den løsning, der giver bedst mening,” fortæller Søren fra Botex.
Udvalget dækker blandt andet vinylgulve til badeværelser, trægulve, plankegulve, sildebensgulve, linoleum, tæpper og andre vinylgulve. Blandt leverandørerne er der særligt fokus på trægulve fra Timberman, Tarkett og Wallmann samt tæpper fra egetæpper, Danfloor og Fletco.
Mange års erfaring i butikken
Bag Botex står Søren og Lasse, som startede butikken sammen for et år siden. De havde tidligere arbejdet sammen og fik lyst til at prøve kræfter med at drive deres egen butik sammen.
Erfaring mangler de dog ikke. Søren har været i branchen i 35 år, mens Lasse har været i branchen i 17-18 år. Den viden bruger de i dag til at rådgive kunderne om både gulve, gardiner, markiser, bruseforhæng og tæpper til hjemmet.
“Vi kender produkterne og ved, hvor stor forskel det gør at vælge rigtigt fra starten. Et gulv skal både passe til boligen, hverdagen og den stil, man gerne vil have,” siger Lasse.
Hos Botex kan kunderne derfor både finde inspiration i butikken og få professionel hjælp hjemme, når der skal vælges og monteres nye gulve.
Mandag - Fredag: 12.00 - 17.00
Lørdag: 09.30 - 12.30
Søndag: Lukket