Elever fra 3. HHX og 1. HF på IBC Aabenraa fik mandag besøg af Mette Ahnfeldt, en kendt privatøkonomisk rådgiver fra Danske Bank. Under besøget delte Ahnfeldt, der også kendes under Instagram-aliaset @pengemette, ud af sine gode råd og hacks til at håndtere privatøkonomi.
Foredraget var en del af interessemodulerne for 3. HHX-eleverne, og det gav dem indsigt i vigtige emner som økonomisk selvstændighed, opsparing og investering, noget der kan hjælpe dem, når de skal flytte hjemmefra eller begynde at studere.