Koordinerende administrativ rolle med fokus på HR-processer i vækstkoncern

dato

Du evner at favne bredt og drive og have overblik over mange forskelligartede opgaver og processer i koncernens shared servicecenter.

Du vil blive en del af et team på i alt 10 personer, der har ansvaret for, at alt vedrørende HR, Kommunikation, IT, Økonomi og Controlling, fungerer i en udviklingsorienteret koncern med omkring 350 medarbejdere, og du vil i høj grad få mulighed for at udvikle dig i et fagligt stærkt miljø.

Koncernen består af to driftsselskaber samt et antal ejendoms- og holding selskaber, hvor du, sammen med Group CFO og de øvrige medarbejdere i vores shared servicecenter, sørger for at en række processer vedr. HR, kommunikation og compliance sker efter de vedtagne politikker og altid er opdateret, så de afspejler selskabernes behov og udvikling.

  • Du kan kommunikere med- og udfordre forretningen når gamle rutiner og mønstre skal ændres.
  • Du trives i en afvekslende hverdag, hvor der er mange forskelligartede opgaver.
  • Du kan altid få støtte og sparring til opgaveløsningen, men du sætter en ære i at drive proces og struktur på ”dine” opgaver.
Du kan se frem til en spændende og udfordrende rolle, hvor du får rig mulighed for at sætte dit præg på mange dele af koncernen, ligesom du får stor indflydelse på processer samt implementering af digitale løsninger, der skaber værdi på tværs af organisationen.

Koncernen vækster, og vi overtager således i nærmeste fremtid endnu et stort værksted. Du kan derfor se frem til at blive en del af en organisation i bevægelse og med ambitioner.

Bred administrativ profil med interesse for- og erfaring med HR-processer.

Vi forestiller os, at du har erfaring fra en koordinerende rolle i en virksomhed, hvor du har haft ansvaret for at processer, politikker og årshjul altid er opdateret. En interesse for- og erfaring med HR-processer vil være en fordel i jobbet, da der vil være en del HR relaterede opgaver, ligesom evnen til at strukturere og planlægge opgavernes forløb og implementering vil blive vægtet højt.

Det vurderes at ca. halvdelen af opgaverne omhandler HR-processer, mens den resterende del vil være fordelt på øvrige opgaver omkring eksempelvis compliance, kommunikation og forsikring.

Personligt

Du skal være vant til at, der er mange forskellige opgaver der skal håndteres samtidig, og du kan tage selvstændige beslutninger. Du er fleksibel med høj arbejdsmoral og selvdisciplin, og så er du ikke mindst samarbejdsorienteret. Du har et smittende humør, går forrest, og bidrager positivt til den gode stemning.

Om os:

Skifter Lastbil er en af Danmarks største lastvognsforhandlere med 5 afdelinger i henholdsvis Herning, Holstebro, Aabenraa, Padborg og Esbjerg. Virksomheden forhandler og servicerer Volvo og Renault lastbiler.

KH OneStop er dansk eneforhandler af Thermo King- og Frigoblock transport køleanlæg, og er i dag landets førende serviceleverandør til transportbranchen. Vores unikke koncept, OneStop, gør det muligt for vores kunder at få udført alle deres services ét sted.

Samlet driver koncernen salg og service af vores ydelser fra 15 lokationer i Danmark, og beskæftiger omkring 350 medarbejdere.

Ansøgning

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest 15. januar 2026 og gerne før, da vi løbende kalder ansøgere til samtale.

Opstart er hurtigst muligt.

Vi gør opmærksom på, at vi håndterer alle ansøgninger elektronisk. Det er således kun muligt at ansøge online via linket i denne annonce. Ansøgninger sendt via mail eller post kommer ikke i betragtning. Alle ansøgninger behandles fortroligt og i henhold til GDPR.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

SKIFTER LASTBIL AS, Lundsbjerg Industrivej, 6200 Aabenraa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/1ac6d225-cf1f-460d-adf7-f9346dda296d

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet