Reklamehuset Per Sang rykker til nye rammer i Aabenraa

Foto: Reklamehuset Per Sang.
dato

Efter mere end 30 år i branchen har Reklamehuset Per Sang taget et nyt skridt. Den 1. januar flyttede virksomheden ind i nye, rummelige lokaler på Lundsbjerg Industrivej i Aabenraa, hvilket giver plads til både udvikling og nye muligheder.

Reklamehuset Per Sang har siden 1987 leveret løsninger inden for profil- og arbejdsbeklædning, skilte samt gave- og reklameartikler med tryk. Virksomheden har tidligere haft base i Løgumkloster og siden 2011 i Alslevkro ved Løgumkloster.

Flytningen til Aabenraa markerer et naturligt næste skridt i udviklingen.

De nye lokaler består af tre haller med både showroom, skilteværksted og montageafdeling. Det betyder bedre rammer for produktion og rådgivning, hvilket kommer kunderne direkte til gode.

”Vi har fået langt bedre muligheder for at samle det hele ét sted. Det giver både os og kunderne et stærkere udgangspunkt,” fortæller indehaver Dennis Sangild.

Fra far til søn – anden generation ved roret

Virksomheden startede oprindeligt med engrossalg, men udviklede sig hurtigt til også at levere serigrafisk tryk, skilte og bildekorationer til stort set alle brancher. Både foreninger og industrivirksomheder har gennem årene været blandt kunderne.

Sønnen Dennis Sangild blev en del af virksomheden i 2008. I 2018 blev der gennemført et generationsskifte, hvor virksomheden skiftede navn til Reklamehuset Per Sang ApS.

I 2024 overtog Dennis virksomheden 100 procent.

Per Sangild er fortsat en del af hverdagen. Han hjælper til med salg og grafisk arbejde tre dage om ugen efter sin pensionering.

”Det betyder meget for mig stadig at være med. Jeg har jo bygget virksomheden op gennem mange år,” siger Per Sangild.

Reklamehuset Persang tilbyder i dag en bred vifte af løsninger, herunder streamere og etiketter, skilte og skiltesystemer, bildekoration og solfilm, storformatprint og bannere samt profil- og arbejdsbeklædning. Dertil kommer gave- og reklameartikler med tryk.

Med mere end 30 års erfaring og fokus på de rigtige løsninger til de rigtige priser står virksomheden klar til at hjælpe både nye og eksisterende kunder.

Læs mere om mulighederne, eller tag kontakt via virksomhedens hjemmeside eller Facebook-side.

Kilde: Reklamehuset Per Sang
Reklamehuset Persang ApS

Lundsbjerg Industrivej 47, Aabenraa

74 42 74 ..
Se på kort

åbningstider

Mandag - Fredag: 08.00 - 16.00
Lørdag & Søndag: Lukket