Elever fra Aabenraa Statsskoles 23f har i denne uge oplevet EU i Bruxelles. Turen bød på en række spændende besøg, som startede ved et lokalt bryggeri og det europæiske historiske museum.
Klassen fik også indblik i det politiske arbejde ved at besøge Grønlands EU-mission og det syddanske EU-kontor, inden de sluttede af i Europa-Parlamentet, hvor de mødte Villy Søvndal, medlem af Europa-Parlamentet.
Studieturen fremhæver de muligheder, der findes for elever, der vælger Samfundsfag A, som også kan opleve sådanne rejser.